KFUM spejderne Bruddal gruppe

 

   
 
KFUM spejderne Bruddal gruppe
  Forside
   
   
  Bruddal gruppe
       Praktiske oplysninger
       Adresselisten
       Spejderhytten
       KFUM Spejder
       Gruppe Dokumenter
  Enhederne
  Arrangementer
  Galleri
  Bruddalposten
  Spejderudstyr
  Debat
  Links
  Lederrum
   
   
KFUM spejderne Bruddal gruppe
 

Bruddal Praktiske oplysninger

 

Praktiske oplysninger

Spejder bliver hurtigt noget man er og ikke noget man går til og der er ingen sæsoner. Spejder er hele året rundt i al slags vejr. Vi har ingen telefon i hytten, men du er altid velkommen til at kontakte (link til kontaksiden)os hvis du har spørgsmål.

Gruppens opbygning
Gruppen består af fire enheder:
Bæverflokken (børn i 0. og 1. klasse)
Ulveflokken (børn i 2. og 3. klasse)
Trop (børn fra 4. klasse og op til 17 år)
Familiespejder - børn mellem 3 - 6 år, samt forældre
Gruppens øverste myndighed er grupperådet, som består af 5 forældre repræsentanter. Til grupperådet vælges man for to år. Der er ingen specielle krav, man skal opfylde for at kunne være med i et grupperåd. Det er blot vigtigt, at man vil gøre en indsats til gavn for spejderarbejdet. Når du yder et stykke praktisk arbejde, og når du giver din mening til kende i grupperådet, er du i høj grad med til at påvirke det lokale spejderarbejde. Den samlede gruppeledelse består af de ansvarlige ledere for hver enhed, gruppeleder samt grupperådet.

Indmeldelse
De første gange du kommer til spejder i Bruddal, koster det ikke noget. Vi ved at der findes rigtig mange fritidstilbud til børnene og derfor tilbyder vi en prøvetid, hvor man får lov at prøve hvad spejderlivet er før man beslutter sig. Når prøvetiden er ved at være gået, udleverer enhedslederen en indmeldelelsesblanket, som forældrene skal udfylde.

Mødetider / afbud
Bæver: Onsdage 17.00—18.30 i Spejderhytten
Ulve: Onsdage 17.00-18.30 i Spejderhytten
Trop: Mandage 18.15—20.00 i spejderhytten
Familiespejder: Søndage - aftales løbende
Der kan være møder, der enten er flyttet til et andet sted, eller helt aflyst. Dette vil fremgå af det kvartalsprogram spejderne får uddelt på møderne og som også vil ligge her på hjemmesiden under de enkelte enheder

Herudover vil der indimellem være ture og arrangementer. Normalt er der ingen spejder i skolernes ferier (på nær sommerferien hvor enhedernes sommerlejr kan ligge). Ligeledes er der også forholdsvis spejderfri i december.
Man skal huske at melde afbud til ture, hvis man er forhindret. I vores gruppeblad Bruddalposten og her på hjemmesiden, kan man se enhedernes program, samt hvornår der er ture og arrangementer. Medmindre andet er oplyst, foregår alle møder og arrangementer ved Spejderhytten.

Uniformen
Når man har besluttet sig for, at man vil være spejder, er det en god ide at anskaffe sig en uniform. Læs om uniformen, hvordan den bæres, og hvordan man placerer mærkerne på Spejdernet.dk. Følg adressen her: http://www.spejdernet.dk/Foraeldre/Uniform/placer_maerker.aspx

Kontingent og anden betaling
At være spejder er en helårs-beskæftigelse. Det koster 600,- om året at være spejder i Bruddal. Familie-spejder koster 300,-. For kontingentet får man rigtig mange timers spejderfærdigheder og sammenhold til bagagen. Ligeledes får man året rundt nogle meget friske og opfindsomme ledere som frivilligt uge efter uge gør spejderlivet til en leg for vores børn. Opkrævning af kontingent kommer i oktober-november. Yderligere er der egenbetaling på enkelte ting. Uniform og andet udstyr sørger man selv for, som det er tilfældet ved både fodbold og håndbold m.m. Man kan enten bestille hos sin enhedsleder eller direkte i spejderbutikkens hjemmeside www.55nord.dk Der er nogle ture/lejre i løbet af året der koster lidt i egenbetaling. Gruppekassen hjælper til ved lejre så godt som den formår. Vi forsøger selvfølgelig at holde udgifterne så lave som mulige, så alle kan være med.

Forælder engagement
Der vil i løbet af året være enkelte ting, vi beder spejdernes forældre om hjælp til. Da al spejderarbejde er frivilligt, har lederne engang imellem brug for en hjælpende hånd. Det kan være i forbindelse med juletræssalg, spildop, vedligehold af hytten osv. Derudover vil man en gang om året blive inviteret til generalforsamling, hvor grupperådet bliver valgt. Grupperådet er forælderbestyrelsen. Vi tvinger ingen til grupperådsarbejde, da ingen parter har glæde af dette. Derfor skal man aldrig afholde sig fra at møde op til generalforsamlingen, af skræk for at blive involveret i noget som man ikke har tid eller lyst til. Men det er vigtigt at møde op, da det jo også er her man hører om hvad der foregår i sit barns spejderverden.
Vi inviterer ligeledes til forskellige arrangementer i løbet af året, hvor jeres opbakning betyder en stor forskel. Det være sig afslutning, julecafe samt meget andet. Derudover forventer vi naturligvis at I som forælder bakker jeres spejder op i de aktiviteter der foregår. I er naturligvis altid velkomne til at kontakte alle fra ledergruppen og grupperådet med spørgsmål.

KFUM spejderne Bruddal gruppe
KFUM spejderne Bruddal gruppe
 
 

 Login

KFUM spejderne Bruddal gruppe